Mindsteløn. Fagbevægelsen og de EU-glade politikere skylder svar

Af Peter Kofod

EU-kommisionen har fremlagt et klart og tydeligt ønske om, at der skal indføres en EU-mindsteløn i hele EU. Det vil selvsagt være en katastrofe for den danske model.

Alligevel har hele den danske fagbevægelse, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, SF og Konservative valgt at bakke op om den nye kommision, og stemt dem, der har tænkt sig at forslaget skal realisere, til magten.

Alle ved, at når først EU-systemet buldrer derudaf, så kan Danmark ikke bremse noget som helst.

Derfor må EU-lovpriserne ud af busken og give danske arbejdstagere og arbejdsgivere et klart og ærligt svar.

Hvordan vil se stoppe, at EU ødelægger den danske model?

Det må fagbevægelsen og de danske politikere give et tydeligt og ærligt svar på.

De har selv været med til at fodre det monster, der nu er ved at sluge hele det danske system.